18 kilo lettere – Før og efter

Puha.. Første gang jeg så disse to billeder ved siden af hinanden, var jeg mildest talt chokeret! Jeg har altid godt vidst, at jeg var større end mine veninder, men det var ikke noget jeg tænkte helt vildt meget over, fordi jeg, når jeg ser tilbage, altid har været klar over, at jeg var lidt større end alle de andre. Min vægt var ikke noget der gik ud over det sociale, eller noget der gav mig problemer – jeg havde en masse veninder, så jeg så det ikke som et problem. Men jo ældre jeg er blevet, jo mere tænker jeg over det. Og jo mere jeg tænkte over det, jo mere ked af det blev jeg. Så da Nicklas og jeg flyttede ind i vores lejlighed på Østerbro, fik jeg meldt mig ind i Fitness World – første step! Jeg har (sjovt nok!) aldrig rigtig været helt hooked på det der cardio, må jeg indrømme… Og har været pisse bange for vægtområderne i fitnesscentrene – virkeligt en loose-loose situation, haha! Så det var egentligt med stor skepsis jeg sagde “Ja tak” til styrketræning.. Og hold nu op, de første par gange – jeg følte mig så forkert!! Men jeg blev bidt af det med det samme. Jeg fik – og får stadig – en følelse af, at jeg er heeeeelt vildt awesome når jeg kan mærke, at jeg bliver stærkere hele tiden, når jeg kan øge vægten i mine løft eller køre en øvelse mere koncentreret. Den følelse af, at jeg kan mere og mere, og at jeg aldrig forlader fitnesscenteret uden en eller flere små sejre, det er helt fantastisk!! Man bliver virkeligt helt høj af det, og jeg kan uden tvivl mærke, hvor meget mere overskud jeg får, og hvor glad jeg bliver af det, sådan helt-oprigtigt-varm-i-maven glad. Og dagen efter – hvor man er uendeligt øm, og man føler man dør lidt hver gang man bevæger sig, den følelse er virkeligt afhængighedsdannende! At man bare kan mærke i hele sin krop, at man virkeligt har brugt den, og man er fysisk udmattet, det er virkeligt et had-kærlighed forhold, haha!

I starten frygtede jeg meget, at jeg ville miste motivationen – præcis som jeg har gjort alle de andre gange jeg har prøvet at tabe mig! Men den frygt blev hurtigt manet til jorden. Jeg kunne, stort set med det samme, både se og mærke forskel på mit humør og min krop, og det gjorde bare motivationen til at fortsætte endnu større!! Og nu er træning blevet så integreret i vores dagligdag – sammen med en større kostomlægning, at hvis jeg ikke får trænet eller spist godt, så går det med det samme ud over mit overskud og humør, så vi fortsætter!! 😀

Jeg vil meget gerne høre jeres mening – og om I kunne tænke jer flere indlæg om min træning, kost eller noget helt andet 🙂