En lille hyldest til en stor kvinde

Dette indlæg er forfattet, da den søde blogger jeg vil skrive lidt om, er sådan en kvinde jeg godt gad drikke en kop kaffe (eller whatever) med, bruge et par timer i selskab med, I ved.. En kvinde der har noget at byde på.

Hun hedder Alexandra, og hun er pissesej altså! Hun deler ud at sit liv på bloggen migogmintinderbaby, og jeg elsker at følge med dér og på hendes snap – jeg synes, at hendes ærlighed og umiddelbarhed er virkelig misundelsesværdig! Hun er ikke bange for at sige hvad hun mener, føler eller synes, heller ikke når det er lidt hårdt (læs: meget hårdt), og ville ønske, at jeg kunne tage lidt af hendes mod og putte det ind i mig selv. Hun har, for meget kort tid siden, taget et megastort og svært valg, og jeg følger med, med den største respekt og beundring, når hun deler ud af sine følelser og tanker omkring hendes situation. Honestly, hun er én, alle kan se op til. Og selvom livet måske ikke altid er lige lyserødt, så er hendes beretninger helt fantastiske og vidner om, hvor vidunderlig en mor hun er, overfor hendes lille, megakære søn (wauw!).

Anyhow! Girl-crushet stikker vidst lidt af her 😉 Videre!

Som I kan læse her, har jeg jo været væk fra bloggen i noget tid, men hun har været en stor inspiration for mig, og en stor inspiration til at få min blog op og køre igen. Jeg vil gerne bruge min blog som en form for ‘dagbog’ – ja, sorry for klichéen – hvor jeg deler små og store ting, alt og intet. For mig er det helt vildt befriende, at jeg ‘har et sted at gå hen’, hvor jeg kan få lidt luft for det hele, og her har Alexandra spillet en stor rolle, fordi hun virkeligt har været en stor faktor til at jeg tør. Helt ærligt. Bare at skrive lidt om måske ikke det helt store, men alligevel få sat lidt ord på. Jeg føler, at jeg gør mange flere ting konkret for mig selv og gør det lettere at forholde mig til. Men det er ikke noget jeg altid har været god til – at tale om mig selv eller at tale om mine følelser, hvordan jeg har det, slet ikke hvis det har været lidt hårdt eller gjort lidt ondt. Men det er noget jeg arbejder med, forbedrer og kan mærke gør en forskel.

Hun har skrevet rigtig mange indlæg om emner der er tabubelagte, og kan slet ikke beskrive, hvor sej jeg synes hun er. At hun tør stå frem, tør sætte ord på, tør tale om det, og især at dele det på hendes blog. Alt dét, rigtig mange går og tænker på, går og gemmer på, benægter, affejer eller ignorerer. Hendes tilgang med at tale åbent om det og hendes mod til at gøre det er en sjældenhed efterhånden, og jeg kan ikke understrege hvor vigtigt jeg synes det er, med et mod som hendes. Jeg kan se rigtig meget af mig selv i hende, hendes måde at tænke på og skrive og fortælle på. Forskellen er bare, at hun har mere mod end jeg.

Hver dag forsøger jeg at blive bedre til dette; at sætte ord på tingene, uanset om det er hårdt og gør ondt helt ind i hjertet, eller om det er nogle af hverdagens glæder, der får det hele til at give lidt mere mening.

Dette indlæg er ikke lavet for migogmintinderbaby, men noget jeg har stykket sammen, da jeg oprigtigt synes, at om ikke andet, så fortjener hun et klap på skulderen, for hun gør det fandme godt.

 

/ Sarah Pernille